Byens Lys 2015

 

AKT1 live hos Byens Lys 2016 


Radio og biografmørke er oplagt ægteskab. Det kan ikke komme bag på nogen, der har fulgt radiomediets udvikling de senere år. Men i stedet for blot at afspille podcasts, tændte AKT1 for lamperne og mikrofonerne, for at give publikum muligheden for at være med, når vi vækker fire hørespil til live. Dette skete i Christianias gamle biograf, Byens Lys.

Læg øre til Manda Stenströms feministiske monolog om kvinder, mad og egoisme; kom med på en ung mands dårlige dag i København, skrevet af journalisterne Anders Haahr Rasmussen (forfatter til Zetland-succesen MIKKELS PIK) og Kian Fonoudi; deltag i skuespiller og forfatterskoleelev Johannes Lilleøres ubekvemme møde mellem offer og voldskvinde; og oplev tre meget forskellige kronikker om kærlighed fra Dagbladet Information blive sat sammen til et hørespil.

I sidstnævnte tekst tørner meget forskellige syn på forholdet mellem samliv og samfund sammen, når teolog og debattør Iben Thranholms holdning – at utroskab er samfundsnedbrydende – kommer i diskussion med Ulrik Frosts oplevelser med gifte mænd på Amager Fælled og Julie Top-Nørgaards svære forhold til det at være i et forhold.

Du kan opleve bl.a. Johanne Louise Schmidt, Sigurd Holmen Le Dous, Kristian Halken, Sebastian Jessen, Marie-Lydie Nokouda, Nanna Skaarup Voss, Sidsel Siem Koch, Anders Aamodt, Jens Alexander Kepny Kristensen, Robert Reinhold og Jacob Teglgaard vække de nye tekster til live.

Hørespillene bliver instrueret af Kasper Sejersen, Emil Rostrup, Niels Erling og Carina Ehrenholm – og som noget nyt bidrager to lydscenografer til deres auditive udtryk, når Sanne Dasseville og Theis Vesterløkke for første gang er med på AKT1-holdet.

 

FREELANCE

Manuskript: Anders Haahr Rasmussen
og Kian Fonoudi
Instruktion: Emil Rostrup
Medvirkende: Sebastian Jessen, Sidsel Siem Koch, Jacob Teglgaard og Robert Reinhold
Lydscenograf: Theis Vesterløkke
Teknik: Morten Frank

AT SULTE SIG ER EGOISME

Manuskript: Manda Stenström
Instruktion: Kasper Sejersen
Medvirkende: Marie-Lydie Nokouda
Lydscenograf: Sanne Dasseville
Teknik: Morten Frank

JEG HAR IKKE TALENT

FOR KÆRLIGHED

Præsenteres i samarbejde med Dagbladet Information

Tekst: Kronikker fra Dagbladet Information af Ulrik Frost, Iben Thranholm og Julie Top-Nørgaard
Bearbejdelse: Marie Bjørn og Thea Kulavig
Instruktion: Carina Ehrenholm
Medvirkende: Jens Alexander Kepny Kristensen, Anders Kristian Aamodt og Sigurd Holmen Le Dous
Teknik: Morten Frank

EFTER VOLDEN

Manuskript: Johannes Lilleøre
Instruktion: Niels Erling
Medvirkende: Kristian Halken, Johanne Louise Schmidt og Nanna Skaarup Voss
Lydscenograf: Theis Vesterløkke
Teknik: Morten Frank