Johan Borups Højskole 2019
AKT1 live på Johan Borups Højskole
I februar 2019 besøgte AKT1 Johan Borups Højskole. Dette event er AKT1s hidtil største liveevent med mere end 200 glade publikummer tilstede. Her debuterede den anmelderroste forfatter Olga Ravn og den svenske konceptdigter Ida Börjel som radiodramatikere til liveoptagelser med højt til loftet.
Man kunne bl.a. opleve Fine Glindvad fra CHINAHs lysende lyddesign og Emma Holtens reflekterende spørgsmål, da AKT1 optog to hørespil live med publikum og en kunstnersamtale modereret af den feministiske debattør. Bag mikrofonerne kunne man desuden opleve Ida Cæcilie Rasmussen, Sarah Boberg, Charlotte Fich og Christiane Gjellerup Koch, mens Niels Erling og Petra Adlerberth-Wik instruerede og Fine Glindvad og Ingvild Njølstad Skandsen designede lydscenografierne.
Emma Holten talte som en del af programmet med Olga Ravn og instruktør Niels Erling om Ravns nyskrevne monolog og dens forvandling til lyddramatik.
OPSVING (dansk økonomi)
"Aldrig har så mange ment så meget om noget, de ikke selv har"
Manuskript: Ida Börjel (SE)
Instruktion: Petra Adlerberth-Wik
Medvirkende: Charlotte Fich, Sarah Boberg og Christiane Gjellerup Koch
Lydscenografi: Ingvild Njølstad Skandsen
Teknik: Morten Frank Nebelong.
KUNSTNERSAMTALE
Sammen med debuterende hørespilsforfatter Olga Ravn og instruktør Niels Erling dykker den feministiske debattør, Emma Holten ned i Olga og Niels' arbejde med hørespillet KITTYS HAD.
Sammen taler de om tilblivelsen af hørespillet fra idé til papir og om, hvordan man som instruktør omsætter en monolog til et lydpublikum, mens man på samme tid skal have et live-publikum in mente.
KITTYS HAD
"Jeg tror, jeg hader at være kvinde, ligeså meget som jeg hader Østerbro"
Manuskript: Olga Ravn
Instruktion: Niels Erling
Medvirkende: Ida Cæcilie Rasmussen
Lydscenografi: Fine Glindvad
Teknik: Morten Frank Nebelong