Resonans 2017

 

AKT1 live på Resonans 2017

 I 2017 indtog AKT1 Frederiksbergs nye kulturhus KU.BE under nystartede Resonans – Festival for kunst, krop og samfund, hvor temaet var ”lyd”. Her kunne man opleve en kunstnersamtale om at skrive (radio)dramatik, når man er digter, hvilket blev efterfulgt af Tine Høeg debut som radiodramatiker. En kunstnersamtale modereret af litteraturkritiker og teateranmelder Klaus Rothstein om ny (radio)dramatik, litteratur og scenekunst med AKT1-debutanterne, digter Tine Høeg og forfatter Nanna Goul, digter og tidligere AKT1-debutant Victor Boy Lindholm samt instruktør og AKT1s kunstneriske leder Niels Erling.

FRA DIGTER TIL DRAMATIKER

Hvorfor skal digtere og forfattere skrive (radio)dramatik? Hvad får de selv ud af eksperimentet? Og hvad får dramatikken tilbage ved at inddrage skribenter, der arbejder i andre kunstneriske tekstformater?

I TRIED TO DANCE IT AWAY

"Jeg har kastet to bøger og en arkitektlampe ud af vinduet i dag."

Manuskript: Tine Høeg
Instruktion: Nicolei Faber
Medvirkende: Fanny Louise Bernth og Natalie Madueño
Lydscenografi: Rasmus Juncker
Teknik: Morten Frank